Erindringer om grundlæggelsen af en kultur, 2024
En bog om overgangen fra vestens liberale oplysningskultur til en kaotisk tid, hvor alle kæmper for de sidste rester af værdighed i en stadig mere uigennemskuelig verden.
Vi følger to universitetsstuderende, outsideren, den tynde Stefan Welle, og den privilegerede, lyshårede Thomas Sander Bech, der begge hvirvler rundt mellem pushere, hjerneforskere, internetguruer og politikere, der kun tænker på én ting, mens verden bryder sammen i de smukkeste mønstre.

Pris: 230 kr.
Uddrag fra bogen:
"Blandt blomsterkronerne, der blotter kød til enhver interesseret, summer det af biernes og fluernes hektiske kamp for overlevelse og reproduktion, og på træernes grene hopper småspurve frem og tilbage fanget mellem jagten på insekter og frygten for større fugle, katte og mennesker. Det er en dag som alle andre. Dem der er tusindvis af, uden man lægger mærke til dem. Og så alligevel ikke helt. "
Erindringer om grundlæggelsen af en kultur, 9
"Ved slikautomaten på gangen står to plejere og taler sammen. Hvad de taler om, ved vi faktisk ingenting om, men mon ikke de taler om underklassens oprør inde i byen? Det er heller ikke så vigtigt endda. Måske taler de om Beethoven eller Brecht, men det er nok alligevel for urealistisk. Det vigtige for os lige nu og her er, at de står der og taler sammen, sekunder før Elisabeth Sander Bech knuser den enes adamsæble med en saks og kvæler den anden plejer med to strømper stoppet ind i hans hals. "
Erindringer om grundlæggelsen af en kultur, 162
Kontakt os
Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig så hurtigt som muligt.
Beliggenhed
forlagetSAVL
Ollerup, Danmark